Lav mini transportkasser!

Nu kan du nemt lave små, fine kasser magen til dem, man brugte i Københavns havn før i tiden.

Københavns havn var engang fyldt med transportkasser i alle tænkelige størrelser. Nogle var så store og solide, at folk byggede kolonihavehuse af dem! 

Kasserne er nu skiftet ud med mere moderne transportmetoder, og med dem det ryg-brækkende slid og slæb. Men kasserne har en særlig kvalitet og æstetik og er temmelig snedigt konstrueret. 

Du kan nu bygge din egen i vores Åbne Værksted, hver tirsdag fra kl. 15-19.  Du kan beholde det rustikke træ-look, eller dekorere din kasse med maling og de andre materialer, vi har til rådighed i makerspacet. 

Kassen har en fin størrelse til at opbevare smykker, nips og hvad man ellers kan finde på. Perfekt som hjemmelavet julegave! 

Pris: 30,-
2 for 50,- 

Klik her for at udforske kbhbilleder.dk og se flere billeder af Københavns havn, som den var engang.