Thorvaldsen sy og strik

Gulvene på Thorvaldsens Museum giver inspiration til håndarbejde

Thorvaldsens Museum er den første bygning i Danmark, der er opført til at være museum. 

Arkitekten, M. G. Bindesbøll var ven med Thorvaldsen, og havde været på rejser i Grækenland og Rom. Han var meget inspireret af de mønstre og farver, som var fundet i Pompeji og Herculanum, og som var moderne i samtiden. Så da Thorvaldsens Museum åbnede i 1848, var det fuldt af skulpturer - men også af farver og mønstre.

Gulvene består af mangefarvede mosaikker, lagt geometriske mønstre, som er forskelige fra rum til rum.

Mønstrene er meget velegnede til både broderi og strik, fordi de består af små "firkanter" der let kan laves om til korssting eller masker.

Tehætten, grydelappen og nålepuden er skabt af den erfarne tekstilhåndværker, Janne Christensen. 
På bloggen "Papirklip og æsker" kan du selv gå på opdagelse i de mange mønstrede gulve og måske finde et motiv.